Palestrina har benyttet denne tekst i en enestående motet med den samme titel. Den blev opført af Københavns Drengekor, da
H.M Kong Frederik d. 9. førte sin datter H.M. Kronprinsesse Margrethe op ad kirkegulvet i Holmens Kirke, i forbindelse
med Kronprinsessens vielse til Prins Henrik.
Det var d. 10. juni 1967, og det betød, at denne mesterlige korsats fra renaissancen blev kendt vidt og bredt i den danske befolkning.
Teksten er fra Salmernes Bog kapitel 42, og der er faktisk tale om en ret dramatisk tekst, med hjorten, der skriger efter vand.
Ikke desto mindre er musikken fra Palestrinas hånd ganske afdæmpet, og den samme musik kunne såmænd fint skildre en stille skovsø.
Alligevel er der på en eller anden forunderlig måde overensstemmelse med teksten og musikken. Dette er en blandt mange kvaliteter i
Palestrinas musik, der på en gang bliver både objektiv og subjektiv.
Der findes to satser, værket blev ifølge Wikipedia trykt i 1604 i Motecta Festorum Liber 2, og teksten med oversættelse ser således ud:
.
Sicut cervus desiderat
ad fontes aquarum
ita desiderat anima mea
ad te Deus
Som hjorten skriger
ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl
efter dig, Gud.
Davidsalme 42,2
Sitivit anima mea ad
Deum fontem vivum:
Quando veniam et apparebo
ante faciem Dei?
Fuerunt mihi lacrymae
panes die ac nocte,
dum dicitur quotidie:
Ubi est Deus tuus?.
Min sjæl tørster efter Gud,
den levende Gud,
Hvornår kan jeg komme
og se Guds ansigt?
Tårer er blevet mit
brød dag og nat,
når de dagen lang sørger mig:
Hvor er din Gud?
Davidsalme 42, 3-5