I Lukasevangeliet kap. 1 berettes der om, hvorledes englen Gabriel kommer til Jomfru Maria, og fortæller hende, at hun skal føde Guds Søn.
Senere besøger Maria sin slægtning Elisabeth, der også er gravid, og da Maria træder ind ad døren, springer fosteret i Elisabeths liv, og hun hilser Maria med ordene: Velsignet være du blandt alle kvinder.
Dette afstedkommer, at Maria bryder ud i den hymne, som vi kalder for Marias lovsang, og som findes i Lukas 1, 46-55.
Marias lovsang begynder med disse fire ord: Min sjæl højlover Herren, og de lyder således på latin: Magnificat anima mea Dominum.
Derfor kaldes Marias lovsang også for Magnificat, og det bliver dermed titlen på en hel række musikalske værker, der alle er skrevet over teksten fra Lukas 1,46-55.
Det mest berømte eksempel må være Bachs Magnificat for solister, kor og orkester. Her skriver Bach en hel sats over hver enkelt sætning i Magnificat-teksten.
Magnificat anima mea Dominum;
Min sjæl ophøjer Herren,
Et exultavit spiritus meus in Deo salutari meo,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Quia respexit humilitatem ancillae suae;
Han har set til sin ringe tjenerinde.
ecce enim ex hoc beatam me dicent omnes generationes.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
Quia fecit mihi magna qui potens est, et sanctum nomen ejus,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn,
Et misericordia ejus a progenie in progenies timentibus eum.
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Fecit potentiam in bracchio suo;
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
Dispersit superbos mente cordis sui
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
Deposuit potentes de sede, et exaltavit humiles.
han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe;
Esurientes implevit bonis, et divites dimisit inanes.
Sultende har han mættet med gode gave, og rige har han sendt tomhændet bort.
Suscepit Israel, puerum suum, recordatus misericordiae suae,
Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Sicut locutus est ad patres nostros, Abraham et semini ejus in saecula.
Gloria Patri, et Filio, et Spiritui Sancto,
sicut erat in principio, et nunc, et semper:
et i Saecula saeculorum.
Amen
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelse, så nu og altid,
og i al evighed.
Amen
Når det i Magnificat-teksten hedder:
han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe;
Sultende har han mættet med gode gave, og rige har han sendt tomhændet bort.
så er det en fantastisk beskrivelse af, hvordan der i Guds rige bliver der vendt op og ned på det, som vi ellers anser for givet.
Det kristne evangelium handler netop om, at den, der har alt i sig selv, og som selv føler sig på den sikre side, i virkeligheden intet har, og bliver forkastet sammen med farisæerne. Mens den, der intet har i sig selv, og blot kan sige: Gud, vær mig synder nådig, netop får alt, på grund af Guds nåde. Jfr. beretningen om farisæeren og tolderen i Lukas 18, 9-14.
Kastrup d. 8. oktober 2022
Ole Reuss Schmidt
De anvendte danske bibeltekster er fra den autoriserede oversættelse,
© Det Danske Bibelselskab 1992.